Her skulle vi gerne have samlet lidt om Midtsjællands Motorflyveklubs historie så derfor må vi opfordre medlemmerne til at støtte med  gamle billeder og historier fra fordums tid. Vi begynder med de ældste billeder.
Nu har vi billeder fra 
1950 -1960-1968-1975-1984

Her er et bidrag fra Ricard Matzen med en gammel film, der viser Sylvest Jensens Luftcirkus opvisning i Ringsted den 29. april 1950 bemærk at det er Gunnar Nu Hansen der speaker.   Bare rolig det tager lidt tid at loade den, specielt hvis du har modem.

 Her kommer mere om denne film af en der også har oplevet det, nemlig Niels Kristensen der har sendt dette.

Det filmklip der ligger på hjemmesiden stammer fra et arrangement på Lille Svendstrup gods ved Ringsted den 29 April 1950. Det var det første sted Sylvest Jensen opførte sit luftcirkus.
 
Ringsted Svæveflyveklub deltog bl.a. med flyveopvisning med Skoleglider (SG38). På filmklippet er det Poul Buckvald Rasmussen der flyver. Jeg har vedlagt en kopi af hans logbog, hvor de pågældende flyvninger er noteret:
 
logbog
 
På billedet er vi ved at flytte SG38'eren fra den gamle marinehangar på Næstvedvej (Overfor Chr. Petersens siloer). Som det ses foregik flytningen med lastbil.
 
flyflytning
 
Desuden hjalp jeg til med tankning og andre opgaver i forbindelse med afholdelse af opvisningen. På billedet nedenfor holder jeg med min jeep, og vi er ved at tanke en KZ VII. Bemærk at KZ'eren er udstyret med to store højtalere under vingerne. De blev brugt når der skulle reklameres for opvisningen, idet hele egnen blev overfløjet samtidig med at en speaker annoncerede hvad der skulle ske.
 
tankning
 
Nedenfor er et par billeder af Ellehammer flyveren (Det er en kopi fremstillet af KZ fabrikken - kaldet KZ IX.  Flyet fløj første gang den 14 marts 1950, blot halvanden måned før opvisningen. Flyet kan nu ses på Danmarks Veteranflyve Museum i Stauning 
 
kz9i

 kz9ii

 
Der var en lang række andre KZ fly til stede, hvilket ses af nedenstående billede:
 
mangekz
 
Desuden deltog andre mere - eller mindre mærkelige fly, som vandflyet på dette billede:
 
seebee 
som er en Seebee
Venlig hilsen
 
Niels Kristensen

Her er lidt billeder fra Ringsted da flyvepladsen lå på Næstvedvej alt så før 1960.

904023 RINGSTED FLYVEPLADS CA 1960Som jeg husker det, er det (v>h) Niels Kristensen, Henning Nørgaard 
og en (polsk) malermester, der hed (blev kaldt) Thorvald (var nok det 
nemmeste at udtale).
 

904022 RINGSTED FLYVEPLADS CA 1960OY-ABL, som var en KZ-VII. Personerne på billedet er (v>h):
John Printz - Vagn Jakobsen - ? - Niels Kristensen (alle medejere af 
KZ-VII'eren, dog ikke julemanden).
 

904024 RINGSTED FLYVEPLADS CA 1960Fra et flytræf.

Så vidt jeg husker, var de alle tre under kyndig vejledning og undervisning hos Morian Hansen, Skovlunde Flyveklub.
Alle billeder er fra 1960. På det tidspunkt var der ét fly og én hangar, hvor flyet flittigt blev brugt af Printz, Jakobsen og Kristensen. Jeg har som lille knægt fløjet ca. 25 gange med OY-ABL.
Det er Steen Jakobsen der har sendt disse billeder.

 

Billeder fra Ringsted Flyveplads på Haslevvej i 1968

Vi har fået disse billeder  af et af vore gamle medlemmer Egon Rosenkvist  Sørensen  i den kunstflyvningsdygtige Smaragd 
Scan20002


 Scan20001

Bemærk det gamle klubhus som lå nord for benzinanlægget

Scan20003

Vinteridyl 1. jan 1968 med Egon Rosenkvist Sørensen i forgrunden Cessnaen kender vi da igen


Luftskibs besøg sommeren 1975

Klik på billederne hvis du vil se dem i original størrelse og med information.

 

 


 


Her er en billedeserie som Preben Davidsen har taget 

Flyvetræf Kristi Himmelsfartdag 1984

 Klik på billederne hvis du vil se dem i original størrelse og med information.