Midtsjællands Motorflyveklub


RINGSTED FLYVEPLADS - HASLEVVEJ - DK-4100 RINGSTED - GIRO: 8 017 379

FLYVEKLUBBENS NAVN

§ 1

Flyveklubbens navn er "Midtsjællands Motorflyveklub".

Klubbens adresse er: Haslevvej 58,4100 Ringsted.

 Til varetagelse af særlige formål kan der oprettes fraktioner under klubben.

 

FORMÅL

§ 2

Klubben er upolitisk, og dens formål er at samle flyve interesserede og fremme interessen for motorflyvning samt varetage alle interesser i denne henseende.

 Klubben er en forening med begrænset ansvar, ansvaret er begrænset til foreningens formue.

 Flyveklubben vil søge sine formål bl.a. ved:

at opretholde Ringsted flyveplads som offentlig godkendt plads, at holde foredrag, møder o. lign.at foranstalte eller medvirke ved flyvninger i øjemed, samt ved flyvestævner o. lign

at foranstalte undervisning i såvel teoretisk som praktisk motorflyvning 

at søge at fremskaffe fly til medlemmernes brug.

at yde medlemmer og andre assistance i alle spørgsmål vedrørende flyvning. 

 

FLYVEKLUBBENS MEDLEMMER

§ 3

 Som medlemmer kan optages alle med interesse for flyvning, efter bestyrelsens afgørelse.

Som ekstraordinære medlemmer, kan efter bestyrelsens skøn optages enkeltpersoner, firmaer og Institutioner, der ønsker at støtte klubben.

 Ekstraordinære medlemmer har ikke stemmeret på generalforsamlingen eller ret til andel i klubbens formue.

 Som æresmedlemmer kan af generalforsamlingen optages personer, som er enstemmigt indstillet af bestyrelsen.

KONTINGENT

§ 4.

 Medlemskontingent fastsættes på den år­lige generalforsamling gældende for det følgende regnskabsår. 

 Ekstraordinære medlemmers betaling fastsættes af bestyrelsen.

 Medlemmer over 67 år, med mindst 5 års anciennitet, og som ikke har Certifikat,kan efter anmodning til bestyrelsen få kontingentet nedsat med 50 %.

 Ved optagelsen betales forholdsmæssigt kontingent for det regnskabsår, hvori indmeldelsen finder sted, plus et indmeldelsesgebyr.

 

OPHØR AF MEDLEMSKAB

§ 5. 

Man ophøre med at være medlem af klubben:

Ved skriftlig udmeldelse til klubbens formand med 2 mdr. varsel til den 1. januar eller den 1. Juli.

 Ved kontingentrestance over 3 mdr. trods skriftlig påkrav.

 Ved eksklusion, som kan besluttes af bestyrelsen, eller generalforsamling.

 Eksklusion der er foretaget af bestyrelsen, skal bekræftes af førstkommende  generalfor­samling med mindst 3/4 majoritet.  

 

FLYVEKLUBBENS LEDELSE.

§ 6.

 Klubben ledes af en bestyrelse, der består af 7 medlemmer, som vælges for 2 år.  3 medlemmer vælges i ulige år; 4 medlemmer vælges i lige år. Herudover vælges

2 suppleanter og 2 revisorer. Suppleanter deltager ikke i bestyrelsesmøder, men indtræder ved blivende forfald og sidder for resten af afløste medlems valgperiode.

 Bestyrelsen konstituerer sig selv.

 Til bestyrelsen er alle fuldgyldige medlemmer valgbare. Dog kan medlemmer med kommercielle og merkantile interesser i klubben ikke besætte formands-, næstformand og kassererposten, lige som disse medlemmer skal erklære sig inhabile i spørgsmål, der direkte behandler netop deres forretningsmæssige interesser i klubben.

 

LØNNET MEDHJÆLP

§ 7

Bestyrelsen kan med generalforsamlingens godkendelse antage lønnet  medhjælp.

 

GENERALFORSAMLINGEN

§ 8

 

Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle anliggender. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år, inden l. maj.

Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel skriftligt til alle medlemmer efter deres sidst opgivne adresser. Primært med E-mail, de medlemmer der måtte ønske det, skal skriftlig fordre at få det med alm. post. Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden med angivelse af

evt. indkomne forslag..

 Forslag, der tilsigter at tilvejebringe en generalforsamlingsbeslutning, skal

fremgå af den i indkaldelsen angivne dagsorden, og skal være bestyrelsen i

hænde  senest 1. februar for  behandling på den ordinære generalforsamling.

 Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 15 % af klubbens stemmeberettigede medlemmer begære det ved henvendelse til bestyrelsen, med angivelse af de spørgsmål, der ønskes behandlet. Indkaldelse til en af medlemmerne lovligt begæret ekstraordinær generalforsamling skal ske senest 4 uger efter begæringens modtagelse. Der indkaldes på samme måde, og med samme varsel, som til ordinær generalforsamling.

Medlemmer, som er i kontingentrestance, har ikke stemmeret og er ikke valgbare.

 

GENERALFORSAMLINGENS GENNEMFØRELSE

§ 9

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, som ikke behøver at være medlem af  klubben, og som vælges af generalforsamlingen.

 Er to eller flere bragt i forslag som dirigent, vælges denne ved simpelt relativt flertal.

 Dirigenten afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandling og  stemmeafgivning, for så vidt han ikke måtte finde anledning til at henvende sig til generalforsamlingens afgørelse. 

Skriftlig afstemning skal tinde sted, med mindre andet enstemmigt vedtages.

 Over det på generalforsamlingen passerede skrives der referat, der underskrives af formanden og dirigenten og derefter har fuld beviskraft.  

DAGSORDEN PÅ DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

§ 10

 På den ordinære generalforsamling skal følgende dagsorden behandles:

 1) Valg af dirigent og stemmetællere.

 2) aflæggelse af årsberetning

 3) Fremlæggelse af regnskab til godkendelse, fastsættelse af næste års

 kontingent, samt budget til godkendelse.  

 4) behandling af indkomne forslag.

 5) Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter.

 6) Valg af revisorer.

 7) Valg af repræsentanter til organisationer, som klubben har tilsluttet sig.

 8) Eventuelt. Herunder kan ethvert spørgsmål af interesse for klubben bringes

 under diskussion. 

GENERALFORSAMLINGENS BESLUTNINGER

§ 11

 

På generalforsamlingen afgøres alle spørgsmål ved simpelt absolut flertal.

 Til vedtagelse af lovændringer kræves dog 66 % af klubbens stemmeberettigede medlemmer ved en ordinær generalforsamling.

Opnås dette ikke, vil ved en påfølgende ekstraordinær generalforsamling simpel stemme­flerhed være tilstrækkeligt.

Ved personvalg anvendes simpelt relativt flertal.

 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

 

REGNSKAB OG BUDGET

§ 12

 Klubbens regnskabsår er kalenderåret.

 Inden den 1. februar skal det afsluttede regnskab tilstilles revisorerne, der senest den 1. marts skal aflevere regnskabet forsynet med revisionspåtegninger til bestyrelsen.

 Det reviderede og af bestyrelsen underskrevne regnskab samt budget, skal tilsendes klubbens medlemmer samtidigt med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

 

FORMUEN

§ 13

 

Klubbens formue skal altid og udelukkende tjene klubbens formål. Kontante midler, med undtagelse af den til enhver tid nødvendige driftskapital, skal være anbragt i solidt penge-institut (bank eller sparekasse) eller i sikre, børsnoterede obligationer, alt noteret på klub-bens navn, og der skal ikke kunne disponeres over disse midler uden underskrift af for­manden eller næstformanden i forening med kassereren.

 Klubbens bestyrelse begrænses i sin dispositionsret over formuen, således at budgetoverskridelser, der vil belaste den til enhver tid værende formue med mere end 10 % heraf, skal forelægges en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.

 Ligeledes kan bestyrelsen ikke erhverve eller afhænde fast ejendom uden Generalforsamlingens  godkendelse.

 

FLYVEKLUBBENS OPLØSNlNG

§ 14.

Bestemmelser om flyveklubbens opløsning kan kun tages på en i denne anledning særligt indkaldt  generalforsamling.

 Mindst halvdelen af klubbens medlemmer skal være repræsenterede, og der kræves til at vedtage opløsningen 75 % af de afgivne stemmer.

 Er der ikke repræsenteret det tilstrækkelige antal medlemmer, indkaldes til en ny general-forsamling, hvor da bestemmelsen kan tages uden hensyn til repræsenteredes antal, så-fremt 66 % af de stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.

Klubbens formue, når opløsning er vedtaget, skal tilfalde foreninger af almennyttige karakter hvor flyvning indgår i formålet

Denne paragraf kan kun forandres på den i samme angivne måde.

  

Disse love er vedtaget på Flyveklubbens stiftende generalforsamling den 29. april 1960 med ændringer den 2. oktober 1981, den 15. november 1994, den 2. juli 1987, den 11. juni 1992, den 17. november 1994, den 25. oktober 2001 og den 27. april 2007,den 2.maj 2009, og den 24. marts 2011 og 23. juni 2011, den 25. april 2015